Et lille hold for kommende mødre, der ønsker at forberede sig til fødsel og moderskab i trygge rammer - og være en del af et fællesskab i Lille.
Dette forløb er for dig, der venter dit første barn og ønsker en tryg og grundig introduktion til graviditet, fødsel og den første tid som mor.
Du får konkrete redskaber, der hjælper dig med at finde ro, styrke tilliden til din krop og gå fødslen i møde med større tryghed.
Hos Lille skaber vi et roligt og nærværende rum, hvor du kan fordybe dig i din graviditet og blive klædt godt på til fødslen – både fysisk og mentalt. Her er der plads til dine tanker, spørgsmål og følelser, og vi tager udgangspunkt i dig og det, der fylder.
Kommende forløb:
- 5. maj (opstart), 19. maj, 26. maj, 2. juni (med partner) - fra kl. 13.15-14.45
- 9. juni (opstart), 16. juni, 23. juni, 30. juni (med partner) - fra kl. 13.15-14.45
- 4. august (opstart), 11. august, 18. august og 25. august. - fra kl. 13.15-14.45
Forløbet strækker sig over 4 mødegange:
-
3 gange for dig som gravid
-
1 gang sammen med din fødselspartner
Vi skal snakke om:
-
Kroppen i graviditet og fødsel
-
Fødslens faser med tilhørende åndedræts - og smertelindrende teknikker
-
Frygt og forventninger
-
Partnerens rolle og konkrete måder at støtte på
-
Den første tid som nybagt mor og familie - med særligt fokus på amning
Holdene er små, så der er god tid til den enkelte og til fællesskab med de andre gravide.
Jeg vil anbefale dig, at starte forløbet ca. 6–10 uger før termin.
Om underviseren:
Jeg hedder Julie og er sygeplejerske og jordemoder, uddannet i 2017. Jeg er mor til tre og har gennem flere år undervist gravide og par i en privat jordemoderklinik i København.
Jeg brænder for at støtte kvinder og familier i en af livets største forandringer. For mig handler fødselsforberedelse ikke kun om faglig viden, men i lige så høj grad om at skabe et trygt og nærværende rum, hvor du kan være dig selv og blive mødt præcis dér, hvor du er.
I min undervisning lægger jeg vægt på at formidle viden i øjenhøjde og skabe plads til spørgsmål, refleksion og ærlig dialog. Mit mål er at styrke din tillid til din krop og give dig ro og tryghed i mødet med fødslen.
Jeg udbyder også gravid - og efterfødselsmassager, hvor mine jordemoderhænder har fokus på at give din krop ro, velvære og et tiltrængt pusterum i en tid, hvor den arbejder ekstra meget.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Lille 💛

Lille skal føles som din forlængede dagligstue. Et sted hvor vi kommer hinanden ved og passer på hinanden.
Vores fællesskab handler ikke kun om det dyrebareste vi har, vores børn, men tager også hånd om os som forældre. Her handler det om samvær, støtte og om at skabe et sted, hvor både børn og forældre kan trives og vokse sammen.
Lille er et sted vi skaber sammen. Dit, mit og vores.
