
1 / 2

2 / 2
LYDBAD TIL DIG OG DIN BABY
Klostergade 1, 7100 Vejle
Torsdag d. 11. september eller fredag d. 10. oktober kl. 10.30
Lydbad for dig og din baby – find ro gennem lyd og nærvær
Kom med ind i dette fine rum, hvor du og din baby kan trække vejret lidt dybere, finde ro og være forbundet i trygge rammer.
Denne torsdag inviterer Astrid fra Lille Gaia dig og din baby (0–6 måneder) til et blidt lydbad – en sanseoplevelse med klangskåle, blide rytmer og vibrationer, der beroliger nervesystemet, støtter god søvn og skaber tryghed for jer begge.
Babyer sanser og reagerer på lyd længe før de forstår ord, og gentagelser i lyd, berøring og nærvær kan skabe en tryg bro mellem barn og forælder. Med fokus på nærvær og samregulering skaber Astrid et kærligt rum, hvor I kan være til stede – lige her og nu.
Hvem er det for?
Arrangementet er for dig, der er forælder til en baby fra 0–6 måneder og som ønsker at nyde en dejlig, rolig stund sammen med din lille.
Om Astrid fra Lille Gaia
Astrid er uddannet pædagog, babyterapeut og børneyogainstruktør. Hun faciliterer lydbad for kvinder, mødre og babyer, tilbyder omsorgsbehandlinger for kvinder og mødre samt instruerer i babymassage. Med Lille Gaia har hun skabt et sted med plads til nærvær, stilhed og blidhed – hvor både små og store sjæle kan trække vejret lidt dybere. For Astrid er tryghed essentielt, og alt, hun tilbyder, er forankret i rammer, der skaber tillid og ro for både barnet og den voksne. Hun tror på kontinuitet, gentagelser og små ritualers værdi – og møder hver baby med respekt for, at alt har sin tid. At babyer folder sig ud i deres eget tempo. At det vigtigste, vi kan give dem, er vores nærvær.
Praktisk information
- Selve lydbadet vil vare 35-40 minutter, men rummet vil være åbent både før og efter så du og din baby kan lande og lette i det tempo der passer jer
- Antal deltagere: Maks 8 voksne og 8 babyer
- For babyer mellem 0-6 måneder
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.

Om Lille Vejle
Lille skal føles som din forlængede dagligstue. Et sted hvor vi kommer hinanden ved og passer på hinanden.
Vores fællesskab handler ikke kun om det dyrebareste vi har, vores børn, men tager også hånd om os som forældre. Her handler det om samvær, støtte og om at skabe et sted, hvor både børn og forældre kan trives og vokse sammen.
Lille er et sted vi skaber sammen. Dit, mit og vores.